En usædvanlig idé under turistboomet
60. somrene var en periode med blomstrende turisme på den italienske riviera. Adriaterhavskysten forandrede sig hurtigt, og nye hoteller, campingpladser og lejligheder skød op, og infrastrukturen blev tilpasset det stigende antal besøgende, især fra Tyskland, Østrig og de nordiske lande.
I denne atmosfære af innovation fik man på en af campingpladserne i Lido di Spina en idé, som i dag virker næsten surrealistisk:at bygge en svævebane, der kunne bringe gæsterne komfortabelt fra campingområdet, der er adskilt fra havet af et bælte af fyrretræer og klitter, til selve stranden.
Campingpladsens gæster kunne bruge denne stolelift til at komme til stranden i stedet for den traditionelle gåtur langs naturreservatet. Ruten var en kilometer lang (præcis 1006 meter), og turen til havet tog ca. 11 minutter. Stoleliften tilbagelagde en stigning på 0 meter over en strækning på en kilometer. Der var i alt 127 tosæder i forskellige farver, og den kunne transportere op til 685 personer i timen.
Ifølge nogle kilder var det Raul Giardini, en velkendt forretningsmand, som også var medejer af lejren på det tidspunkt, der fik ideen til at installere svævebanen. Selve konstruktionen blev overladt til firmaet F.lli Nascivera.
Hvorfor stoppede svævebanen?
Svævebanen var i drift indtil omkring midten af 1970'erne. Driften ophørte i 1974, sandsynligvis på grund af sikkerhedsbestemmelser, dyr vedligeholdelse og ændringer i tilgangen til forvaltningen af det beskyttede kystområde. Faktisk blev klitterne og fyrreskovene omkring Lido di Spina gradvist økologisk beskyttet, hvilket gjorde det vanskeligt at anvende teknisk udstyr, der forstyrrede det naturlige landskab.
Selv om der ikke er nogen synlige spor af svævebanen i dag, husker ældre besøgende og lokale den stadig godt. På forskellige fora og i samfundsgrupper deler de deres minder og sort-hvide fotografier, der viser svævebanen mellem fyrretræerne.
Nu en kuriositet - men smuk
I dag er svævebanen i Lido di Spina mere et kuriosum fra fortiden, der beviser de dristige og originale ideer, der fulgte med den italienske kystturismes gyldne æra. For elskere af historie, retro-atmosfære og glemte historier er det en brik i den mosaik, der giver stedet en anden dimension.
