Til det italienske køkken hører naturligvis fisk og skaldyr. Italienerne betragtes som de bedste specialister i verden i forberedelse af skaldyr. Hos os er skaldyr ikke så udbredt, selv om fisk og skaldyr - frutti di mare - er meget velsmagende og sunde på samme tid. Men de er letfordærvelige og skal være helt friske.
Fisken forbereder man for det meste på grillen, de steges eller bages med urter og citron og olivenolie, andre skaldyr (kammuslinger, krebs, rejer, krabber, hummere, languster, blæksprutte) bliver hurtigt forberedt, for at bevare smag og mørhed.
Havfisk på det italienske bord bliver for det meste repræsenteret mest laks (salmone), tun (tonno), torsk (merluzzo), makrel (sgombro), skrubbe (sogliola), rokke, havaborre og havtaske (coda di rospo), brasen (dorata), og mindre fisk som ansjoser (asciughe) - ofte bliver de også givet på pizza, sild (aring) og sardin (sardine).
Små fisk, større og mindre krebsdyr og bløddyr bliver sammen betegnet som skaldyr og udgør en vigtig del af den italiensk gastronomi. Selvom der findes en enorm mængde, forbereder man normalt de mest typsike arter:
Rejer (gamberi, gamberetti) - formentlig de mest populære af alle arter, de har en fremragende smag og indeholder proteiner, mineraler og et minimum af fedt. Man tilføjer dem til pasta eller risotto, de steges eller grilles, de passer godt ind i salater eller cocktails.
Languster og hummere (astice, gambero) - deres hvide kød bliver betragtet som en delikatesse i hele verden, man tilbereder dem ved at grille, koge eller bage dem med smør og skalotteløg.
Krabber (Granchio) - har et fint, diætetisk kød, serveres normalt kogt.
Blæksprutte, calamari (polpo, seppia, calamari) - føjes til salater, pasta og risotto, kan koges, grydesteges, grilles og steges. Kød er diætetisk , men en smule stivere, så at forberedelsen tager længere tid. Hjule af calamari bliver ofte paneret og steget, de små blæksprutte er lækre, når de er marinerede og med blæk af blæksprutte (nero di seppia) kan man give en anden farve til paste i et par uger i sæsonen.
Muslinger (conchiglia) - har mange forskellige former. I Italien er muslinger (cozze) meget populære, de bliver grillet eller braiseret i vin med urter og grøntsager, de friske bliver altid åbne, når de har kogt. Jakobsmusling (capesante) eller kammemusling har en karakteristisk form af skallen, de er dejlige både alene og i blandinger. De små muslinger, tilsat til blandingen og pasta, kaldes hjertemuslinger (vongole).
Som et tilbehør til fisk og skaldyr bliver der ofte serveres grøntsagersalat, på restauranter også frites eller den traditionelle polenta. Polenta er en stegt majsgrød, som bliver skæret i skiver, den kan være hvid eller cremet gul - ligner lidt skive af den tjekkiske dumpling, smagen er dog helt anderledes, og nogle kan endda opfatte, som om den være uden særlige træk. Tidligere plejede det at være den typiske mad til de fattige fiskere og landmænd, i dag bliver den også serveret på de luksusrestauranter.
