Venedigs historie går tilbage til folkevandringen, da Veneto/Benet-stammen forlod den sikre del af Venedig.af sikkerhedsmæssige årsager slog venetianerne sig ned på holmene i lagunen og byggede de første simple hyttebebyggelser på træpæle. Den unikke beliggenhed bidrog til, at der gradvist opstod en velhavende by, som specialiserede sig i handel med det østlige Middelhavsområde og Byzans.
I det 9. århundrede regerede den første dokumenterede doge (leder) her, og Venedig blev en patricierrepublik med stor kommerciel, politisk og militær betydning. Byen tog aktivt del i organiseringen af korstogene og konkurrerede med succes med andre stormagter som Genova og Pisa.
Byens største opblomstring kom i middelalderen, hvor den blev et centrum for de skønne kunster, især maleri og arkitektur. Den italienske renæssance er repræsenteret af familien Belini, som oprettede en uafhængig skole her. Dens berømte elever og efterfølgere var bl.a. Giorgone (højrenæssance) og Tizian (højrenæssance/barok). Blandt de berømte venetianske malere fra senere tider må vi ikke glemme at nævne Tintoretto (manierisme).
Hvad angår arkitektur, blev den såkaldte venetianske gotik, som er en kombination af byzantinsk, islamisk og gotisk arkitektur, skabt her. Selv de nyere renæssance- og barokbygninger er påvirket af denne stil. For eksempel finder man ofte minareter her. Bygherrerne var nødt til at tage hensyn til øernes særlige miljø; paladserne og kirkerne er bygget på hundredvis af egetræspæle, ligesom deres forgængere i det 6. århundrede. En berømt venetiansk bygherre var Andrea Paladio.
Mod slutningen af det 16. århundrede begyndte den venetianske republiks magt at falde, primært på grund af opdagelsen af nye skibsruter omkring Afrika. Kulturen i Venedig fortsatte dog med at udvikle sig. I anden halvdel af det 17. århundrede oplevede det venetianske teater f.eks. et hidtil uset boom. Det var her, at operaen, som indtil da udelukkende var blevet opført ved monarkiets hoffer, antog en ny form og blev tilgængelig for borgerskabet. Venedig blev en operamagt. Der var mere end 16 teatre, og der blev også opført opera i klostre, på herregårde og i paladser. Operaer blev komponeret meget hurtigt, og der blev ikke sparet på smukke barokkulisser og kostumer. En af de mest populære komponister var Francesco Cavalli.
I 1797 sluttede republikken takket være den franske besættelse. Derefter var Venedig skiftevis under indflydelse af Østrig og Frankrig, og i 1815 gik Napoleon i land her og indlemmede Venedig i det østrigske kejserrige. Men det blev set som endnu en besættelse og en årsag til uro. I 1866 sluttede Venedig sig til et forenet Italien ved en folkeafstemning. Venetianerne har ikke glemt deres glorværdige fortid, og i dag er der røster, der taler for at genoprette et uafhængigt Veneto.
Venedig i dag
I dag er Venedig en kulturel magtfaktor. De skønne kunster er stadig til stede her takket være de mange verdensberømte gallerier. Den største samling af venetianske kunstværker findes i Galleria dell'Accademia. Elskere af moderne kunst kan besøge Museo d'Arte Moderna, der har til huse i Palazzoca' Pesaro, og som tiltrækker navne som Klimt, Chagall og Kandinsky, Klee, Matisse, Moore og mange andre.
Venedig er også hjemsted for en af Peggy Guggenheims samlinger. Den har til huse i det lille Guggenheim-museum ved bredden af Canal Grande. Her kan vi se værker af Picasso, Dali, Polloc og mange andre. Entréen koster omkring 10 - 12 €. Det er værd at overveje at købe et venezia unica turistkort, som giver os rabat på museumsbesøg og transport i byen. Det giver blandt andet rabat på offentlige toiletter. For besøgende, der er i Venedig i en kort periode og er interesseret i at opleve byen.men til et kort ophold i Venedig og et par kirker og paladser er kortet ikke værd at købe.
Hvert andet år afholdes Venedigbiennalen (Biennale di Venezia), et udstillingsvindue for moderne kunst. Andre festivaler er blevet forbundet med den - et udstillingsvindue for arkitektur, teater og musik, og ikke at forglemme Venedigs filmfestival. Disse begivenheder afholdes hvert år og tiltrækker masser af kunstelskere til Venedig. Traditionen for venetiansk teater er også stadig meget stærk. Det nuværende Teatro La Fenice (Phoenix) er et af de mest berømte operahuse i Europa. Giuseppe Verdi valgte dette teater som sin hjemmescene og opførte de fleste af sine operaer her. Siden da har Europas mest berømte teaterkunstnere afløst hinanden her.
Venetianerne har pantsat hver eneste plet på øerne i lagunen med deres huse, paladser og kirker. Det betyder, at arkitekturelskere vil finde en rigtig godbid her, hvor monumenter står side om side uforstyrret af moderne arkitektur. Det gælder især på fastlandet. bemærkelsesværdige paladser omfatter det førnævnteCa' Pesaro, Ca Rezzonico, Palazzo Vendramin - Calergi og Palazzo Loredan.
De fleste af de smukkeste paladser ligger ved bredden af Canal Grande. Besøgende tiltrækkes af smukke kirker som San Marco, San Giovanni e Paolo, Santa Maria dei Frari, Santa Maria della Salute og mange andre. Glem ikke at besøge Markuspladsen med San Marco-basilikaen, Dogepaladset og Campanile di San Marco, som er Venedigs symbol.
Men en moderne bygning har fundet vej til Venedigs centrum. Det er broen Ponte della Constituzione, som blev bygget i 2008. Indtil da var der kun tre broer over Canal Grande, Venedigs hovedfærdselsåre, og indbyggere og turister måtte krydse den med færge. Traghetti bruges stadig til at transportere besøgende til Venedig i dag, da selv 4 broer over Canal Grande ikke er nok. Især når dens bredder er kantet af smukke, gamle paladser, som alle turister gerne vil se.
Kanalerne og broerne er en integreret del af Venedigs image. De fleste huse kan nås enten via brostensbelagte gader eller ad vandvejen, hvad enten man bruger en båd, den lokale vaporetto-vandbus eller en romantisk gondol.
En af årets vigtigste kulturelle begivenheder er det verdensberømte karneval i Venedig. Det har en lang tradition, og den første skriftlige omtale af karnevallet i Venedig stammer fra 1268. Det var mest populært i det 18. århundrede, hvor folk fra hele verden besøgte det, ligesom de gør i dag.
Karnevallet finder sted om vinteren (normalt en uge før askeonsdag) og ledsages af sprudlende festligheder og mange arrangementer i hele byen. I slutningen af karnevallet vælges altid den smukkeste maske, og der afholdes et bal på Markuspladsen. Nogle af maskerne har en traditionel form, som er baseret på det italienske teater - Comedia dell'Arte. Du kan være sikker på at se Colombina, Moreta (den sorte dame) eller den nysgerrige Medico della Peste (pestlægen). Maskemageri har været en anerkendt kunstart siden det 15. århundrede.
Typiske souvenirs fra et besøg i Venedig er ikke kun karnevalsmaskerne, som kan købes i både luksuriøse og økonomiske udgaver, men også de verdensberømte venetianske kniplinger. De blev traditionelt fremstillet på øen Burano. Her kan man se gamle damer, der laver kniplinger og broderier i hånden foran små huse med farvede glasskodder. Øen Murano er kendt for sin glasproduktion.
Hundredtusinder af turister besøger Venedig hvert år. Byen betragtes som en af de mest romantiske byer i Europa. Mange kommer endda hertil på deres bryllupsrejse.
